CMAS - Certifikater

Nedestående er de mest almindelige CMAS dykkercertifikater.
De første certifikater er instruktørcertifikater, disse giver lov til at uddanne andre dykkere inden for CMAS.
De næste er "almindelige" dykkercertifikater som kræves for at dykke i CMAS regi.
Derudover findes også snorkeldykker-certifikater, disse er dog ikke med i denne oversigt pt.

CMAS *** instruktør

Har man dette bevis er man en erfaren instruktør, der er kvalificeret til at uddanne alle grader af sportsdykkere og instruktører.
En instruktør på dette niveau har flere års erfaring i ledelse og deltagelse i sportsdykker og instruktøruddannelser. Man kan ikke blot tage et kursus for at opnå dette bevis, derimod skal man bla. have udført en "opgave" i forbund regi.
Der er kun ustedt ganske få CMAS *** i danmark (ca 10-20 stk).


CMAS ** instruktør

En 2 sjernet CMAS instruktør har viden, færdigheder og erfaring så han/hun kan lede uddannelsen for 1, 2 og 3 stjernet sportsdykkere.
Ligeledes kan en 2 stjerne instruktør afholde specialkurser.
Derudover kan han/hun bistå i undervisningen af 1 og 2 stjernet instruktører.


CMAS * instruktør

En 1 stjernet CMAS instruktør har en grundlæggende instruktøruddannelse, dvs instruktøren har lært de grundlæggende principper og metoder for uddannelsen af andre sportsdykkere.


CMAS *** dykker

En 3 stjernet sportsdykker er en færdiguddannet og erfaren sportsdykker, som er kvalificeret til at lede andre sportsdykkere af enhver grad.


CMAS ** dykker

En 2 stjernet sportsdykker har nogen erfaring i åbentvandsdykning, han/hun kan tage vare på sig selv og sin makker under dykninger.


CMAS * dykker

En 1 stjernet sportsdykker kan dykke i bassin, hvis der dykkes i åbent vand skal det være under ledelse af en instruktør eller min. en 2 stjernet sportsdykker (normalt vil et 1 stjernet sportsdykkerbevis kun være et trin på vejen til et 2 stjernet sportsdykkerbevis).


Specielle CMAS-certifikater


CMAS Nitrox dykker

Nitrox certifikat er et "tillægs-certifikat" til de ovenstående certifikater. Et Nitrox certifikat betyder at dykkeren kan dykke med ilt-beriget luft (nitrox).
Dette Nitrox-bevis gælder op til en iltprocent på 40 % (normal luft ca 21%).

CMAS - Confédération Mondiale des Activités Subaquatiques